Klik her hvis du ikke kan se billeder i nyhedsbrevet
Blade Rudersdal Logo
 
 
Del nyhedsbrevet
 

Følg også med i erhvervsnyheder på Rudersdal Kommunes LinkedIn side.

På virksomhedsguiden.dk kan du finde informationer om nationale og regionale erhvervstiltag.

FOKUSERET RÅDGIVNING TIL DIN VIRKSOMHED

 

Gør som mange andre virksomheder i Rudersdal - deltag i forretningsudviklingsforløb

 
 
Virksomhederne i Rudersdal Kommune ligger i top i hovedstaden, når der ses på antal virksomheder i kommunerne i rådgivningsforløb. Rudersdal Kommune tilbyder gratis forretningsudviklingsforløb gennem Erhvervshus Hovedstaden. Kontakt erhvervskonsulent Bjørn Engsig på 72 68 31 38 eller på erhverv@rudersdal.dk, hvis du vil starte virksomhed, drøfte erhvervsudviklingsmuligheder eller har brug for en indgang til kommunen og erhvervsaktørerne.

Øresund Match – Innovation og vækst gennem vidensamarbejde

 
 
Har du behov for at udvikle din virksomheds produkter, processer eller forretningsmodel for at stå stærkere på markedet? Mangler du et par ekspertøjne, der kan løse din virksomheds komplekse udfordring? I et vidensamarbejde kan du få hjælp fra forskere, undervisere eller studerende til at finde en konkret løsning på de udfordringer, din virksomhed bokser med. I Øresund Match fungerer Erhvervshus Hovedstaden som én samlet indgang for virksomhederne til den viden, der findes på uddannelsesinstitutionerne i regionen.
 

Brug bæredygtighed og FN's Verdensmål i din virksomhed

 
 
Nogle virksomheder tilstræber at gøre dele af deres strategi eller produktion bæredygtig. Andre virksomheder har bæredygtighed som eksistentielt udgangspunkt for alle strategiske valg. Få tips til, hvordan du kan arbejde med FN’s Verdensmål i din virksomhed eller benyt dig af et 1:1 forretningsudviklingsforløb.  
 

Få et innovations-tjek

 
 
Tænk nyt, digitalt, smart drift og intelligent vækst. Få et innovations-tjek målrettet din virksomheds specifikke udfordringer og ambitioner. Sammen gennemgår vi dine innovationsprocesser- og muligheder og de forretningsmæssige løsninger og potentialer. Vi hjælper med at udarbejde en plan, der styrker din drift og giver dig muligheden for vækst. Vi kan også identificere relevante rådgivere og støtteprogrammer.
 

Få et digitaliserings-tjek

 
 
Udnyt dine digitale muligheder. Få et tjek baseret på din virksomheds specifikke udfordringer og ambitioner. Vi giver en vurdering af, hvor i marketing, salg, administration og produktion digitalisering kan gavne din forretning. Vi hjælper med en handlingsplan og giver et bud på netværk, rådgivning og støtteprogrammer, der kan hjælpe med både opstart og videreudvikling. 
 

Ekstra millioner til Brexit-rådgivning – konkret hjælp til dig

 
 
For mange danske virksomheder bliver den 31. december 2020 en historisk dag, når Storbritannien efter års forhandling forlader EU. Der hersker dog stadig stor usikkerhed om konsekvenserne og derfor styrker Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse nu den igangværende Brexit-rådgivning. Virksomhederne kan få hjælp og rådgivning til at imødegå konsekvenserne af Brexit.
 

DETAILHANDEL - LIV I BYCENTRE

 

Erhvervsindsats hjælper handelslivet i Rudersdal

 
 
Forårets coronanedlukning fik mange detailvirksomheder i Rudersdal Kommune til at søge hjælp i form af rådgivningsforløb gennem Erhvervshus Hovedstaden. Det er især butiksindehavere og iværksættere, som har benyttet sig af tilbuddet, og de udtrykker begejstring for den sparring og vejledning, de har modtaget undervejs.
 

Vogelius trodser krisetiden og vækster derud af

 
 
For godt ét år siden åbnede Mette Vogelius sin egen detailbutik i Birkerød Bymidte, hvor hun sælger alt, hvad kvinder drømmer om. Undervejs har hun modtaget hjælp af Rudersdal Kommunes erhvervskonsulent og sparring fra Erhvervshus Hovedstadens detail-ekspert. Mette er nu i gang med at udvide både sin butik og sit kundesegment. I den anledning har Erhvervsudvalget været på virtuelt besøg hos Vogelius Glow.
 

Ny detailhandelsanalyse på vej

 
 
Hvordan understøtter vi et attraktivt handels- og byliv for både kunder og de forretningsdrivende? Det er Rudersdal Kommune gået i gang med at undersøge i en ny detailhandelsanalyse. Analysen skal komme med anbefalinger til, hvordan vi kan sikre et attraktivt handels- og byliv og skabe et solidt grundlag for vurderinger af detailhandelens udviklingsmuligheder i de forskellige dele af kommunen. Rudersdal Kommune har hyret konsulentfirmaet ICP til at udarbejde analysen. Analysen skal bruges som vidensgrundlag i den kommende kommuneplan, samt i det daglige arbejde med at planlægge og udvikle kommunens detailhandel.
 
For mere information kan du kontakte projektleder Andreas Kristen Klarlund på byplan@rudersdal.dk

IVÆRKSÆTTER I RUDERSDAL – FRA IDÉ TIL FORRETNING

 

Start din egen virksomhed

 
 
Få overblik over, hvad du skal have styr på, når du skal starte din egen virksomhed.
 

Ny iværksætter?– Iværksætterintro 20.1 2021 i Rudersdal

 
 
Har du en idé eller en drøm? Er det første gang, du starter egen virksomhed? Iværksætterintro giver en allround intro til alt det, du skal have styr på. Du får inspiration til forretningsudvikling samt grundlæggende viden om bl.a. bogføring, moms, skat og markedsføring.
 

Klar til næste sprint? Hotline for iværksættere

 
 
Når du er kommet godt fra start og føler dig klar til næste etape af iværksætterrejsen, er det tid til at ringe til Erhvervshus Hovedstadens hotline. Her kan du få vejledning og et skub i den retning, som passer til din virksomheds rejse. Der er også tilbud om 1:1-sparring med en forretningsudvikler. Kontakt Hotline på tlf. 30 10 81 15 eller Ivaerksaetter@ehhs.dk.

Inspiration til iværksættere og startup

 
 
Til dig der er startet, og dig der har et par år på bagen: Kom godt fra start eller bedst muligt videre, på dit iværksætter-eventyr. Iværksætterdanmark giver dig viden og konkrete værktøjer gennem gratis workshopforløb. 
 

Ny digital assistent gør det nemmere at være iværksætter

 
 
Nu kan iværksættere og andre mindre virksomheder få hjælp af Virk Assistenten til at gennemføre registreringer på tværs af myndigheder. For mange iværksættere og mindre virksomheder kan det være svært at få overblik over de forskellige registreringer og myndigheder. Erhvervsstyrelsen har derfor udviklet en ny digital løsning, Virk Assistenten, som hjælper virksomhederne gennem de forskellige registreringer.
 

KORT NYT

 

Internationale borgere fik smag for kommunen

 
 
Internationale borgere fra mange forskellige lande lyttede med den 12. november, da Rudersdal Kommune og International House holdt webinar for internationale arbejdstagere og deres familier. Formand for Erhvervsudvalget i Rudersdal Kommune, Randi Mondorf er stolt over at kunne tilbyde internationale borgere god viden og inspiration – og ikke mindst reelle jobmuligheder i regionen og kommunen. 
 

Virksomhed i byggebranchen? Kom til webinar om genbrug i byggeriet

 
 
Rudersdal Kommune inviterer sammen med Bæredygtig Bundlinje 2.0 til gratis webinar om materialehåndtering i byggeriet, hvor du kan få viden om indkøb, affaldshåndtering og inspiration til mere genbrug i byggeriet.  I regi af projekt Bæredygtig Bundlinje 2.0 tilbydes gratis rådgivning til din virksomhed.
 

Rudersdal klimaneutral i 2050

 
 
Rudersdal Kommune vil udvikle en klimaplan, som skal gøre det muligt at leve op til Parisaftalens målsætninger om reduktion af CO2 og tilpasning til klimaforandringerne. El- og varmeforsyningen skal være fossilfri i 2035, og transportsektoren skal være det i 2050. Via konkrete partnerskaber skal planen sørge for, at Rudersdal bliver klimaneutral.
 

50 mio. kr. skal skabe mere grøn og bæredygtig turisme

 
 
Dansk turisme og den danske oplevelsesøkonomi er hårdt ramt af COVID-19. Derfor bidrager Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse nu med en pulje på 50 mio. kr. til lokale og tværgående turismeprojekter, der kan skabe grønne og bæredygtige oplevelser for turisterne fra 2021.
 
 

VIL DU VIDE MERE

 
Kontaktinformation
Kontakt vores erhvervskonsulent Bjørn Engsig på e-mail ensi@rudersdal.dk eller tlf. 72 68 31 38, hvis du har brug for hjælp eller en indgang til kommunen, Erhvervshus Hovedstaden eller andre erhvervspartnere.

Læs mere om erhverv på vores website.
 
Tilmelding til nyhedsbrev
Hvis der er andre i din virksomhed, som kan have udbytte af at modtage nyhedsbrevet, kan det ske ved at klikke her.
 
Vi passer på dine data
Vi har kun registreret din e-mail. Denne oplysning bruger vi udelukkende, når vi skal sende nyhedsbrevene ud. Læs mere på rudersdal.dk/minedata.

Hvis du ikke længere ønsker at modtage erhvervsnyhedsbrevet, kan du altid afmelde dig via linket nederst i de mails, du modtager. Hvis du afmelder dig, sletter vi dine data, og du vil ikke længere modtage nyhedsmails.

Afmeld nyhedsbrev