Følg også med i erhvervsnyheder på Rudersdal Kommunes LinkedIn side.
På virksomhedsguiden.dk kan du finde informationer om nationale og regionale erhvervstiltag.
Kontakt vores erhvervskonsulent Bjørn Engsig på ensi@rudersdal.dk eller tlf. 72 68 31 38, hvis du har brug for hjælp eller en indgang til kommunen, Erhvervshus Hovedstaden eller andre erhvervspartnere.
|
|
|
|
|
NYT FRA ERHVERVSPANELERNE
|
|
|
|
|
Nye alliancemuligheder i erhvervsindsatsen
|
I Rudersdal Kommune har vi i foråret 2021 afholdt tre erhvervspanelmøder med fokus på at skabe de bedst mulige rammer for virksomhederne. På det sidste panelmøde fokuserede vi på, hvordan kommunen selv arbejder med grøn omstilling og bæredygtig udvikling. Der blev præsenteret ambitioner og planer på det grønne og bæredygtige område og drøftet forskellige alliancemuligheder.
|
|
|
|
|
Fra idé til idékatalog og politisk behandling
|
Mere end 100 virksomheder har bidraget til erhvervspanelerne. Tak til de mange virksomhedsledere fra Rudersdal for at dele viden og ideer til nye alliancer og tilbud. Virksomhederne har fokuseret på grøn vejledning, grønne støttemuligheder, grøn videndeling, grøn inklusion og grøn infrastruktur. De mange ideer og forslag er nu samlet i et konsolideret idékatalog. Næste skridt i processen er politisk behandling af idékataloget.
|
|
|
|
|
FOKUS PÅ DIGITALE FORRETNINGSMULIGHEDER
|
|
|
|
|
Digitaliseringstjek - udnyt dine digitale muligheder
|
I et uvildigt digitaliseringstjek vurderer vi din virksomheds digitale parathed. Med denne viden kan vi give dig konkrete input til en handlingsplan, der anviser indsatsområder og teknologi, som vil have mest værdi for din virksomhed. Rudersdal-virksomheder kan få et digitaliseringstjek gratis hos Erhvervshus Hovedstaden.
|
|
|
|
|
Få 100.000 kr. til privat rådgivning. Puljen åbner 31. maj 2021.
|
Digital omstilling styrker din virksomhed og øger konkurrenceevne og produktivitet. Du kan søge om et tilskud på 100.000 kr. til privat rådgivning og indgå i et rådgiverforløb, der hjælper dig med e-handel, digital omstilling, automatisering og grøn digital omstilling. Puljen åbner for ansøgninger den 31. maj 2021.
|
|
|
|
|
Få vejledning om online salg i EU og e-handelseksport
|
I SMV-programmets e-handelscenter finder du en række relevante tilbud, der hjælper dig til at styrke dit online salg. Du kan gratis få hjælp til at komme i gang med online salg, styrke din virksomheds eksisterende online salg og få hjælp til at eksportere via online salg.
|
|
|
|
|
Ny virtuel platform giver dig kontakt til europæiske teknologicentre
|
Har du et ønske om at gøre din produktion renere, grønnere og mere effektiv? Via en ny virtuel platform kan SMV’er, fx fremstillingsvirksomheder, sparre med europæiske teknologicentre, der arbejder inden for avanceret produktion, avancerede materialer, life-science teknologier, mikro- og nano-elektronik, fotonik og kunstig intelligens.
Interesserede SMV'er kan også møde mulige samarbejdspartnere ved den officielle lancering af platformen den 10. juni 2021.
|
|
|
|
|
Styrk den digitale sikkerhed –værktøjer og vejledninger
|
En ud af fire SMV’er har ikke implementeret de mest essentielle it-sikkerhedstiltag. På sikkerdigital.dk kan din virksomhed finde viden, vejledning og konkrete værktøjer til en sikker digital hverdag.
|
|
|
|
|
Seminar om digital markedsføring
|
Få introduktion til online markedsføring og hvad det kan gøre for din virksomhed. Øg din synlighed og tilstedeværelse på nettet med den digitale værktøjskasse.
|
|
|
|
|
UDVIKLING OG FUNDING FOR IVÆRKSÆTTERE
|
|
|
|
|
Innovationsfonden uddeler rekordmange penge til grønne iværksættere
|
Trods coronapandemien uddelte Innovationsfonden i 2020 1,65 mia. kr. til grøn innovation og forskning. Det er væltet ind med bæredygtige løsninger og fonden har fået langt flere ansøgninger, end den havde penge til. I 2021 er der 1,9 mia. kr. til rådighed.
|
|
|
|
|
Rejs kapital til iværksætterrejsen
|
Det kan være nødvendigt at søge finansiering, hvad enten du er ved at starte, eller skal (videre)udvikle din forretning. Få indsigt i finansieringsmuligheder fx lånefinansiering, crowdfunding, soft funding, leasing, investeringer fra Business Angels, venturefonde eller corporate investments og bootstrapping.
|
|
|
|
|
Fra forretningsidé til forretningsmodel
|
En god plan kan gøre en god idé til en endnu bedre forretning. Få tryk-testet din idé og en grunding introduktion til de mange forretningskompetencer, du skal have styr på, når du starter op.
|
|
|
|
|
Kernefortællingen - din virksomheds unikke budskaber er den bedste branding
|
Skil dig ud fra mængden - få værktøjerne til at positionere og brande din virksomheds kernefortælling og vind kunder. Workshopforløbet er for iværksættere, som gerne vil blive skarpere på virksomhedsbranding.
|
|
|
|
|
Virksomhedsjura ved opstart – få styr på det med småt
|
Workshopforløbet er for iværksættere, som enten er på nippet til at stifte virksomhed, eller lige har gjort det, og som gerne vil blive skarpere på alle de juridiske forhold, der gør sig gældende, når man starter som iværksætter.
|
|
|
|
|
Introduktion til patenter, varemærker og anden IP-ret
|
RetailTech Lab m.fl. inviterer til en kort introduktion af, hvad de forskellige typer af IP’er (Patent, Design, Varemærke og Domæne) kan bruges til og hvad især en startup skal have med i sine overvejelser, når der udvikles et nyt produkt.
|
|
|
|
|
Madiværksætter? Test din forretningside
|
Food Startup holder to workshops for potentielle og helt nye iværksættere med ideer til nye fødevareprodukter. Du vil få viden og redskaber til at konkretisere og teste din idé og til at forstå og nå dine kunder. Du får konkret sparring fra andre madiværksættere.
|
|
|
|
|
REKRUTTERING AF INTERNATIONAL ARBEJDSKRAFT
|
|
|
|
|
Vis dine job gratis på Greater Copenhagen Career Portal
|
Portalen viser åbne job og er en matchmaking-platform, der letter kontakten mellem virksomheder og kvalificerede internationale kandidater, som ønsker at forfølge en karriere her. Du får din egen virksomhedsside på karriereportalen og Copenhagen Capacity øger trafikken til dine job gennem målrettede kampagner.
|
|
|
|
|
Rekruttering og onboarding af udenlandsk arbejdskraft i SMV’er
|
Med støtte fra Innovationsfonden skal et nyt initiativ ”Onboarding Denmark” hjælpe SMV’er til bedre selv at kunne rekruttere og onboarde medarbejdere fra udlandet.
Læs mere om Copenhagen Capacitys aktiviteter og virksomhedsservices i forhold til tiltrækning af udenlandske specialister på deres hjemmeside https://www.copcap.com/
|
|
|
|
|
Det danske økosystem for startups
|
Se en oversigt over det danske økosystem for startups. Oversigten inkluderer alt fra inkubationsmiljøer, accelerationsprogrammer, fundingmuligheder til iværksætterkonkurrencer, netværk og rådgivning. Oversigten skal gøre det lettere for startups og investorer at finde hinanden.
|
|
|
|
|
Life science strategi på plads
|
38 konkrete initiativer for 270 mio. kr. i 2021-2023 skal styrke indsatsen for life science-industrien ift. forskning og udvikling, videndeling og samarbejde, sundhedsdata, internationalisering, kvalificeret arbejdskraft og sund og grøn vækst.
|
|
|
|
|
|
|
KontaktinformationKontakt vores erhvervskonsulent Bjørn Engsig på e-mail ensi@rudersdal.dk eller tlf. 72 68 31 38, hvis du har brug for hjælp eller en indgang til kommunen, Erhvervshus Hovedstaden eller andre erhvervspartnere.Læs mere om erhverv på vores website
Tilmelding til nyhedsbrevHvis der er andre i din virksomhed, som kan have udbytte af at modtage nyhedsbrevet, kan det ske ved at klikke her.
Vi passer på dine dataVi har kun registreret din e-mail. Denne oplysning bruger vi udelukkende, når vi skal sende nyhedsbrevene ud. Læs mere på rudersdal.dk/minedata.Hvis du ikke længere ønsker at modtage erhvervsnyhedsbrevet, kan du altid afmelde dig via linket nederst i de mails, du modtager. Hvis du afmelder dig, sletter vi dine data, og du vil ikke længere modtage nyhedsmails.
|
|
|
|
|
|