Klik her hvis du ikke kan se billeder i nyhedsbrevet
Blade Rudersdal Logo
DECEMBER 2021
 
Del nyhedsbrevet

 
Følg også med i erhvervsnyheder på Rudersdal Kommunes LinkedIn side.

På virksomhedsguiden.dk kan du finde informationer om nationale og regionale erhvervstiltag.

Kontakt vores erhvervschef Bjørn Engsig på ensi@rudersdal.dk eller tlf. 72 68 31 38, hvis du har brug for hjælp eller en indgang til kommunen, Erhvervshus Hovedstaden eller andre erhvervspartnere.

 
 

Nye alliancer med erhvervslivet i Rudersdal

 
Erhvervsudvalget i Rudersdal Kommune takker af efter fire år.
Vi har i Erhvervsudvalget fokuseret på at styrke dialogen med jer og på at på at sikre, at jeres behov omsættes til relevante erhvervsservices af høj kvalitet. 

Efterspørgselsorienteret dialog med erhvervslivet
I 2021 gennemførte vi de første erhvervspaneler om grøn omstilling og bæredygtig forretningsudvikling. Mere end 100 lokale virksomheder har bidraget med input og ideer til, hvordan Rudersdal Kommune kan understøtte virksomhedernes efterspørgsel efter grønne erhvervsservices. For os i Erhvervsudvalget har det været en fornøjelse at følge dialogen i de nye erhvervspaneler, og vi er taknemmelig for den store interesse.

Resultatet blev et katalog med 40 ideer og forslag, og vi valgte i Erhvervsudvalget allerede i efteråret at igangsætte implementering af en række forslag. De resterende forslag indgår nu sammen med ideer fra borgersamlingen i en samlet prioritering i den nye kommunalbestyrelse.

Målrettet støtte til forretningsudvikling
Vi har også lagt vægt på at intensivere kommunikationsindsatsen med vores virksomheder, og det er der bl.a. kommet et “Erhvervsnyt” ud af, som indeholder målrettet information om erhvervsservices. Det glæder os, at så mange virksomheder ser nytte af tilbuddene og gør brug af dem. For os er det et tegn på, at den styrkede dialog med virksomhederne i kommunen fører til, at vi kan efterspørge de rette tilbud til jer hos fx Erhvervshus Hovedstaden. Midt i coronakrisen kunne vi fx tilbyde et gratis forretningsudviklingsforløb målrettet detailhandlen, som mange butikker kvitterede meget positivt for.

Ny vækst giver nye udfordringer
I snart flere år har coronakrisen udfordret vores kreativitet og kunnen, og det er dejligt at se, at rigtig mange lokale virksomheder nu øjner nye muligheder og vækster. For mange af jer er der nu godt gang i hjulene, og vi hører fra jer, at mangel på arbejdskraft bliver en stadig større udfordring. Det gælder også mangel på såkaldte grønne kompetencer. Så også her har vi brug for at udvikle gode løsninger sammen med jer i 2022.

Med de ord takker vi i Erhvervsudvalget jer for et godt samarbejde de seneste fire år, og ønsker alle en god jul og et godt nytår.

Venlig hilsen
Formand for Erhvervsudvalget Randi Mondorf på vegne af Erhvervsudvalget
 
 
 

Kom til nytårskur for erhvervslivet 1. februar 2022

 
 
Sæt allerede nu kryds i kalenderen den 1. februar 2022 kl.17-19, hvor Rudersdal Kommune afholder nytårskur for erhvervslivet i Søhuset, DTU Science Park. Her kan du bl.a. møde Rudersdal Kommunes nye borgmester Ann Sofie Ohrt og den ny formand for Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kristine Thrane. Der vil være rig mulighed for at netværke med andre virksomheder i kommunen og aktuelle bud på udfordringer og fremtidsperspektiver for dansk erhvervsliv. Det konkrete program offentliggøres primo januar 2022.

Erhvervspris 2021 uddeles på nytårskuren

 
 
På nytårskuren uddeles Rudersdal Kommunes erhvervspris, der hylder virksomheder som har bidraget positivt til samfundet, eller til det gode og nyskabende samarbejde mellem virksomhed, kommune og borgere. I 2020 fik bl.a. SiccaDania A/S og True Energy A/S erhvervsprisen
 
SiccaDania A/S vandt for deres arbejde med bæredygtig forretningsudvikling. Du kan høre Henrik Simonsen, COO og Deputy CEO, fortælle, hvad det har betydet for dem at vinde prisen.
 
True Energy A/S vandt for deres innovative bidrag til arbejdet med den grønne omstilling. I videoen kan du høre Charlotte Blou Sand, stifter og CEO i True Energy A/S - a Landis+Gyr Company, fortælle, hvad det har betydet for dem at vinde prisen. 
 

VÆKST – OGSÅ PÅ DEN BÆREDYGTIGE MÅDE

 
 

Mange gazellevirksomheder i Rudersdal - Børsen Gazelle 2021

 
 
Tillykke til en lang række Rudersdal virksomheder i Birkerød, Holte, Nærum, Vedbæk og DTU Science Park, som med mod og drive, en innovativ tankegang og hårdt arbejde er blevet listet som Børsen Gazelle. For mange virksomheder er det tilmed vækst på en bæredygtig måde.
 

Erhvervshus Hovedstaden hjælper gazeller og andre virksomheder i Rudersdal

 
 
Via Erhvervshus Hovedstaden har mange gazellevirksomheder fået sparring og støtte til vækst. Rudersdal Kommune tilbyder alle lokale virksomheder gratis 1:1 sparring via Erhvervshus Hovedstaden. Vi er klar til at støtte jeres planer om vækst, hvad enten I skal på eksportmarkederne, digitalisere eller videre med den grønne omstilling.
 
Kontakt erhvervschef Bjørn Engsig (ensi@rudersdal.dk)
 

Flere puljer kan hjælpe din virksomhed i gang med bæredygtighedsdagsordenen

 
 
Skal min virksomhed bruge puljen SMV:Grøn eller udviklingsforløbet Grøn Cirkulær Omstilling (GCO), når vi skal i gang med bæredygtighedsdagsordenen? Erhvervshus Hovedstaden hjælper din virksomhed med at finde den rette ordning. Der er løbende optag til udviklingsforløbet GCO,
 
 
Puljen SMV:Grøn åbner for ansøgninger d. 24. januar 2022. Deltag i infowebinar for virksomheder den 6. eller 18. januar 2022.
 
 
For yderligere afklaring kontakt Erhvervshus Hovedstadens forretningsudvikler Steven Møller på telefon 52 13 85 00 eller e-mail sbm@ehhs.dk

Bæredygtighed skal rime på troværdighed - invester i certificeringsordninger

 
 
Det er ikke nok bare at tale om din virksomheds bæredygtige tiltag. Du skal også vise, hvordan dine ord bliver til handling i den daglige drift – og det kan mærkeordninger og certificeringer hjælpe med.
 
Deltag på gratis morgenwebinar den 7.januar 2022 arrangeret af Dansk Erhverv og Erhvervshus Hovedstaden. Her får du skarpe bud på, hvordan du skaber et troværdigt, mere bæredygtigt brand, og finder frem til de mærkningsordninger, der er den bedste investering for netop din virksomhed.
 

Nyt klimakompas skal hjælpe SMV’er med at opgøre klimaaftryk

 
 
Et grønt overblik over virksomhedernes klimaaftryk vil bidrage til at skabe større bevidsthed om den grønne omstilling og give virksomheder en konkret konkurrencefordel i markedet, hvor efterspørgsel efter klimadata er stigende. Erhvervsstyrelsen har netop lanceret et nyt værktøj, der kan hjælpe særligt SMV’erne med at beregne deres CO2-aftryk.
 
Klimakompasset er en webbaseret CO2-beregner, der kan findes på Virksomhedsguiden.
 

Greenwashing og bæredygtig branding – Webinar d. 20. december 2021

 
 
Webinaret stiller skarpt på, hvor grænserne går i forhold til virksomhedens eksterne kommunikation og den dertilhørende potentielle "greenwashing". I får mulighed for at få konkret viden om, hvordan man bør kommunikere sin bæredygtighed og tilpasse sin branding.
 
Gennem cases tager vi jer igennem "do's & don'ts" og sørger for at klæde jer på til de stigende krav, der stilles fra jeres kunder.
 

Styrket robusthed og konkurrenceevne for SMV'er i fremstillingsindustrien

 
 
Et nyt projekt, Modstandsdygtig.dk, skal arbejde for at ruste danske SMV’er med internationale aktiviteter til fremtidige kriser ved at øge virksomhedernes agilitet og robusthed – deres modstandsdygtighed. Det gøres dels ved 1:1-forløb, hvor virksomhederne trænes i hurtigt at kunne identificere, kvalificere og implementere nye idéer, dels ved udarbejdelsen af en virksomhedsguide med konkrete metoder og værktøjer.
 
50 SMV’er kan deltage i projektet.
 

NY CORONASITUATION OG NYE HJÆLPEPAKKER

 
 

Hjælpepakker og garantiordninger åbner igen

 
 
De nye coronarestriktioner vil få konsekvenser for erhvervs- og kulturlivet, og en række hjælpepakker til særligt oplevelsesrelaterede virksomheder åbner igen. Virksomheder kan søge om hjælp til faste omkostninger, til omsætningstab for selvstændige mv. herunder kunststøtteordningen og arrangørordningen. Hjælpepakkerne gælder til den 28. februar 2022.
 
Låne- og garantiordningerne under hhv. Eksportkreditfonden, Vækstfonden og Rejsegarantiordningen forlænges også.

Arbejdsfordelingsordning og ordningen om lønkompensation forlænges

 
 
Den midlertidige arbejdsfordelingsordning forlænges til den 31. marts 2022. Lønkompensationsordningen for tvangslukkede virksomheder fortsætter. Det betyder, at virksomheder, der lukkes direkte som følge af restriktionerne, kan hjemsende deres medarbejdere på lønkompensation. Der er også aftalt en midlertidig lønkompensationsordning for følgeerhverv og de virksomheder, der er hårdt ramt henover jul og nytår.
 
Ordningen vil gælde fra den 10. december 2021 til den 15. januar 2022.
 

Hjælp til at søge hjælpepakker mm

 
 
Find hjælp til, hvordan din virksomhed skal håndtere coronaregler, og hvordan du kan søge hjælp.
 
Læs mere på www.virksomhedsguiden.dk eller ring til Erhvervsstyrelsens coronahotline på 72 20 00 34 og Erhvervshus Hovedstaden på 30 10 80 80.

Særlig tilbud om sparring til oplevelsesvirksomheder

 
 
Erhvervshus Hovedstaden tilbyder gratis hjælp og vejledning til oplevelsesvirksomheder eller andre virksomheder, der som følge af restriktioner og coronasituationen har brug for 1:1 sparring for at komme godt videre.
 
Kontakt forretningsudvikler Mette Pedersen på mpe@ehhs.dk eller 61 88 46 86.

Har din virksomhed optaget momslån?

 
 
Så er der en række ting, som du skal være opmærksom på.
 
Vil du blive klogere på tilbagebetaling af momslån, så tilmeld dig vores gratis webinar den 11. januar 2022.
 
 
Du kan også kontakte Erhvervshus Hovedstadens økonomiekspert, Rikke Bøgely, på 30 10 80 97 | rb@ehhs.dk

IVÆRKSÆTTERI – NYE TILGANGE OG NYE TILBUD

 
 

Nyt panel skal skrue op for antallet af grønne iværksættere i Danmark

 
 
Der skal være endnu flere grønne iværksættere i Danmark. Derfor har regeringen nedsat et nyt, grønt iværksætterpanel med iværksættere, investorer og eksperter, som skal komme med anbefalinger til, hvordan Danmark bliver et grønnere iværksætterland. Panelet skal undervejs uddele midler til udvikling og test af nye metoder og initiativer, som skal understøtte nye grønne iværksættervirksomheder.
 

Selvstændig som håndværker: fra lærling til boss i egen virksomhed

 
 
Værktøjet skal være i orden, når du som håndværker skal bygge egen virksomhed. Deltag i et gratis online-forløb om aftenen i januar og februar 2022.  Få et konkret og håndgribeligt overblik over alt det praktiske, du skal have styr på ved etablering af egen håndværksvirksomhed og vigtig viden om, hvordan du videreudvikler din forretning.  
 
Workshopforløbet er for danske håndværkere, der er i gang med at etablere egen virksomhed eller netop har gjort det. 
 

Iværksætteri i fællesskab - start en demokratisk virksomhed

 
 
Vil du have indsigt i, hvordan du, i fællesskab med andre, kan starte eller udvikle en kooperativ, demokratisk virksomhed? Så deltag i et gratis onlineforløb i januar og februar 2022. På forløbet får du blandt meget andet indblik i den kooperative virksomhedsform, demokratisk og bæredygtig forretningsudvikling og demokratisk ledelse. 
 

Iværksætterintro i Rudersdal den 31. januar 2022

 
 
På godt tre timer får du brugbar viden og kendskab til mange af de væsentlige værktøjer, du skal bruge for at starte op. Hvordan får du et skarpt forretningskoncept? Hvordan får du dine første kunder? Hvad skal du vide om f.eks. salgsaftaler og markedsføringslov?
Skat, moms, bogføring og indberetning – hvad skal du have styr på?
 

Lær dine kunder at kende

 
 
Har du egentlig helt styr på, hvad dine kunder har behov for? ... Nej? Så deltag på et gratis workshopforløb, hvor du får væsentlig viden om dataindsamling og go-to-market strategi, så du kan afdække og forstå dine kunders behov, præferencer og kontekst.  
 
Meld dig til, hvis du vil opnå bedre kundeforståelse og dermed kunne skabe værdi, som de er villige til at betale for. 
 

Business in Denmark: International Startup Service in English

 
 
Competency training course, online between January 17th and February 7th. Get a firm grip on the formalities of how to start a business in Denmark. In the course we’ll introduce you to all the legal and cultural matters of doing business in Denmark as well as the foundations of business and entrepreneurship so you can get off to a good start on your Danish entrepreneurial adventure. The course is for all entrepreneurs in Denmark with another background than Danish. You do not have to be CVR-registered. The course is free of charge. 
 
 

KORT NYT

 

Rudersdal Kommune har får nyt og forenklet busnet

 
 
Fra 12. december 2021 er der etableret et nyt og forenklet busnet i Rudersdal Kommune. En ny direkte og hurtigere busforbindelse, linje 199, kører ruten mellem Vedbæk og Holte på under 20 minutter. To tidligere ringlinjer, der betjener blandt andet erhvervskvarteret i Birkerød, bliver til én linje, linje 198, med samme rute dagen igennem.  Med det nye busnet bevares betjeningen af både Kystbanen, Vedbæk Station, og S-togsstationerne i Birkerød og Holte.
 
Der kommer samtidig nye busser på gaden med lidt mere plads. De nye busser kører på fossilfri HVO-biodiesel, hvilket giver en årlig besparelse på 120 tons CO2. De nye ændringer af busnettet kan ses i rejseplanen og på din offentlige transport.

Der er stadig penge i kassen til eksportfremmende digitalisering – og du kan få del i dem!

 
 
Det er stadig muligt at søge om tilskud til privatrådgivning, hvis du ønsker hjælp til opstart eller styrkelse af din virksomheds eksport gennem digitalisering. SMV:Digital er fortsat åben for ansøgninger, og det betyder, at du kan få 50.000 - 100.000 kr. mellem hænderne, som du kan bruge til potentialeafklaring eller hjælp til implementering, hvis du drømmer om at sælge til udlandet via en webshop eller andre digitale platforme.
 
 

VIL DU VIDE MERE

 
Kontaktinformation
Kontakt vores erhvervschef Bjørn Engsig på e-mail ensi@rudersdal.dk eller tlf. 72 68 31 38, hvis du har brug for hjælp eller en indgang til kommunen, Erhvervshus Hovedstaden eller andre erhvervspartnere.

Læs mere om erhverv på vores website
 
 
Tilmelding til nyhedsbrev
Hvis der er andre i din virksomhed, som kan have udbytte af at modtage nyhedsbrevet, kan du tilmelde dem.

Tilmeld nyhedsbrev
 
Vi passer på dine data
Vi har kun registreret din e-mail. Denne oplysning bruger vi udelukkende, når vi skal sende nyhedsbrevene ud. Læs mere på rudersdal.dk/minedata.

Hvis du ikke længere ønsker at modtage erhvervsnyhedsbrevet, kan du altid afmelde dig via linket nederst i de mails, du modtager. Hvis du afmelder dig, sletter vi dine data, og du vil ikke længere modtage nyhedsmails.

Afmeld nyhedsbrev