|
|
Virksomhedernes anvendelse af Erhvervshus Hovedstaden sætter ny rekord i 2023. 217 Rudersdal virksomheder har i 2023 gjort brug af erhvervsfremmetilbud til at udvikle forretningen. Iværksættere har fået hjælp til at komme godt i gang, og etablerede virksomheder har ønsket sparring ift. såvel bæredygtighed, digitalisering og eksport, som ledelse, strategi, ejerskifte, salg og markedsføring.
For mange virksomheder er anvendelse af Erhvervshus Hovedstaden også en måde at knytte netværk med andre virksomheder, skabe nye samarbejdsrelationer og få del i de mange tilskudsmuligheder, som findes i erhvervsfremmesystemet.
Som virksomhed i Rudersdal Kommune kan du også møde andre virksomheder ved at deltage i forskellige erhvervsarrangementer. Ca. 250 erhvervsledere har allerede tilmeldt sig nytårskuren for erhvervslivet den 24. januar. I april er Rudersdal Kommune sammen med Dansk Industri vært for et regionalt arrangement med fokus på mulighederne for øget samhandel med Ukraine på sigt, og i maj samler vi iværksætterne til et regionalt arrangement i samarbejde med IværksætterDanmark. I 2024 viderefører vi også de lokale bylivsnetværk, for sammen med detailhandlen og de mange lokale ildsjæle at skabe mere liv i bymiljøerne.
Hvis din virksomhed også ønsker at få del i mulighederne for sparring og netværksopbygning, så kontakt erhvervschef Bjørn Engsig
|
|
|
|
|
INSPIRATION OG NETVÆRK FOR VIRKSOMHEDSLEDERE
|
Hør Tim Frank Andersens bud på den digitale fremtid Vi ser flere og flere innovative digitale løsninger, der skyder frem. Begreber som bitcoins, hologramteknologi, blockchain, kunstig intelligens, digitale tvillinger og chatrobotter sniger sig efterhånden længere og længere ind i kernen af flere virksomheders forretningsmodeller. Men hvordan motiveres små og mellemstore virksomheder til at gribe de konkrete muligheder for vækst og udvikling, der ligger i den digitale udvikling? Hvordan opbygges den nødvendige viden og de nødvendige kompetencer? Og ikke mindst, hvordan sikrer vi vores data?
På nytårskuren den 24. januar kan du få stillet din digitale nysgerrighed med et inspirerende oplæg fra Tim Frank Andersen, der ud over at være en af Danmarks succesfulde iværksættere, har arbejdet med IT og interaktive medier i over 20 år. Desuden har Tim Frank Andersen gennem årene stået bag en række stærke startups. Igennem otte år var Tim Frank Andersen IT-ekspert på Godmorgen Danmark, og han var desuden vært på tv-programmet, ”Danmarks bedste idé”. I dag sidder han i en række bestyrelser og advisoryboards, og har bl.a. siddet i regeringens IKT-råd i seks år.
Læg en plan for din digitale rejse – Mød Snurre Jensen, Inspari På nytårskuren den 24. januar vil Snurre Jensen føre dig igennem et spændende indslag om hvordan din virksomhed konkret kan komme i gang med at bruge nogle af de mange nye teknologiske kvantespring. Snurre Jensen, Commercial Lead i Inspari, vil fortælle om vigtigheden af at planlægge, strukturere og eksekvere en digital strategi.
”AI is what’s happening while you are busy making other plans”, lyder en Snurre Jensen omskrivning af et gammel John Lennon citat. Og det er vigtigt at holde sig for øje, at din virksomhed med fordel kan bruge tid og ressourcer på at finde lige præcis de digitale redskaber, der kan skabe vækst og udvikling hos dig. Det er nemlig ikke alt på den digitale hylde, der er relevant her og nu. Hvis ikke der er viden og kompetencer i virksomheden til at gribe de digitale muligheder, så skal denne viden opbygges først.
|
|
|
|
|
|
|
Erhvervshus Hovedstaden tilbyder en hjælpende hånd til AI Hos Erhvervshus Hovedstaden, som også deltager på nytårskuren, kan du få inspiration og et 360 graders overblik over de muligheder, du har for at bruge AI i din virksomhed. Det kan være som hjælp til at løse rutineopgaver eller til at effektivisere, nytænke og skabe værdi inden for alle virksomhedens forretningsområder. Med udgangspunkt i din virksomheds forretningsmæssige prioriteter hjælper de med at identificere, hvor AI kan bidrage til at skabe vækst. Derudover kan de henvise dig videre til relevante rådgivere og specialister og støttemuligheder, der kan hjælpe dig med at få dine projekter i mål. Kontakt forretningsudvikler Jesper Ulsø
Book et AI-tjek.
Tilmeld dig nytårskuren for erhvervslivet i Rudersdal Du kan stadig nå at tilmelde dig nytårskuren for erhvervslivet onsdag den 24. januar 2024, kl. 16.00-19.00 hos ALK i DTU Science Park, Bøge Allé 1, 2970 Hørsholm. Ved nytårskuren fejrer vi erhvervslivet i Rudersdal. Det gør vi blandt andet med uddeling af Rudersdal Kommunes Erhvervspris, hvor vi hylder virksomheder, der hver på sin vis er anerkendelsesværdig. Og vi vil samtidig hylde årets mange gazellevirksomheder i kommunen. Se det komplette program og tilmeld dig her.
Tilmelding til nytårskur.
|
|
|
|
|
SPARRING OG TILSKUD TIL EKSPORTVIRKSOMHEDER
|
|
|
|
|
Adgang til nye markeder og støtte til konkrete eksportudfordringer Er du klar til at komme ud over stepperne og ind på nye markeder? Sælger du til udlandet og møder udfordringer? Sammen med Trade Council har Erhvervshus Hovedstaden skræddersyet et tilbud til dig, der har ambitioner og potentiale til at krydse grænserne.
Programmet består af uvildig sparring med en erfaren internationaliseringskonsulent fra Erhvervshus Hovedstaden. Hertil kommer uvildig sparring med en rådgiver fra The Trade Council på det specifikke marked, du ønsker at indtage. Her får du 15 timers gratis markedsrådgivning på ét marked. Kontakt Anders Kjøller, Erhvervshus Hovedstaden på 6188 4601 eller ank@ehhs.dk
|
|
|
|
|
|
|
Få tilskud til en eksportrådgiver I foråret 2024 åbnes for tilskud til eksportrådgivning, som kan booste din eksport på nye markeder. Du får 50% i tilskud til en rådgiverudgift på max. 300.000 kr.. En selvvalgt rådgiver kan fx hjælpe med markeds- og segmenteringsanalyser eller salgskanal-strategier. Hør nærmere om dine muligheder for at få tilskud. Få indsigt i, hvordan du skriver den gode ansøgning samt tips og tricks til at definere din opgave. Kontakt Erhvervshus Hovedstaden, Senior forretningsudvikler Per Nygaard på pn@ehhs.dk.
Hjælp til at finde en samarbejdspartnere i udlandet Hvis du drømmer om at få hul igennem til internationale leverandører, teknologier eller markeder, så er der en god mulighed her.
Enterprise Europe Network (EEN) er verdens største B2B netværk, der hjælper små og mellemstore virksomheder med at opnå international vækst igennem partnersøgninger. Erhvervshus Hovedstaden tilbyder gennem EEN at hjælpe din virksomhed med at formidle og tilbyde jeres teknologi og produkter til udenlandske samarbejdspartnere, fx (under)leverandører, agenter, forhandlere og distributører.
Læs mere her.
|
|
|
|
|
|
|
Virksomheder får hjælp til Brexit-labyrinten Brexit har betydet en markant nedgang i import og eksport af varer til og fra Storbritannien fra især helt små virksomheder. Virksomhederne har efter Brexit skullet navigere rundt i en kompleks handelsaftale, som har givet store udfordringer. Derfor lanceres der nu en praktisk vejledning, et trin-for trin-forløb, på Virk.dk, som kan guide virksomhederne gennem de regler og registreringer, der er relevante for lige netop dem. Den digitale vejledning hjælper virksomhederne med at blive klar til at eksportere og importere varer, sælge ydelser og ansætte medarbejdere fra Storbritannien. Gennem forløbene får man hjælp til de indberetninger og registreringer, der er nødvendige.
Læs mere her.
|
|
|
|
|
|
|
Her kan du teste dit produkt eller teknologi Har du brug for at teste et produkt eller en ny teknologi? Så find en test-, demonstrations- eller udviklingsfacilitet med værktøjet Danske Testfaciliteter på Virksomhedsguiden.
Værktøjet giver et samlet overblik over og indsigt i de muligheder, der findes i Danmark for at få udviklet, testet og demonstreret nye teknologier hos fx universiteter og GTS-institutter. Værktøjet henvender sig primært til brancherne energi, miljø, byggeri og anlæg, life science og velfærdsteknologi, vand og industriproduktion.
Tre af Danmarks syv Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter (GTS-institutter) holder til i Rudersdal. Det er Bioneer, DFM og DHI. Brug værktøjet på Virksomhedsguiden.
|
|
|
|
|
Kunstig intelligens ændrer onlinehandel. Styrk dit salg Vi er kun lige startet med at se de muligheder, som AI giver ift at booste SMVernes e-handel. AI-platforme som især ChatGPT er allerede i brug i mange SMVer, og vil fremover blive endnu mere dominerende. Brug af AI kan skabe en mere personlig og skræddersyet købsoplevelse for dine kunder og du kan optimere din forsyningskæde ved at implementere AI-løsninger til lagerstyring og forudsigelse af efterspørgsel. Intelligente chatbots drevet af sprogforståelse og maskinlæring, kan håndtere kundehenvendelser i realtid, give produktanbefalinger, assistere i købsprocessen og endda modtage ordren. Har du brug for hjælp til at optimere dit salg og udnytte dine muligheder ift e-handel, så kontakt Erhvervshus Hovedstaden, forretningsudvikler Mette Pedersen på mpe@ehhs.dk .
|
|
|
|
|
SMV’er får millionhjælp til AI 250 SMV’er kan se frem til skræddersyet hjælp til brugen af kunstig intelligens. Med en ny investering på 40 mio. kr. vil Industriens Fond få endnu flere danske SMV’er til at anvende kunstig intelligens. Bevillingen kommer oveni en tidligere bevilling på 35 mio. kr. og skal sikre hjælp til implementeringen af ansvarlige og værdiskabende AI-løsninger. Der er fokus på produktionsvirksomheder, hvor kunstig intelligens vil få enorm indflydelse på arbejdsgangene. Evnen til at bruge kunstig intelligens vil blive en afgørende konkurrenceparameter fremadrettet.
Tal fra Danmarks Statistik viser, at kun 15 procent af virksomhederne i øjeblikket integrerer kunstig intelligens i deres kerneforretning.
Læs mere om projektet her.
|
|
|
|
|
ESG og bæredygtig ledelse At kunne håndtere ESG og bæredygtighed er en vigtig opgave for mange virksomheder. Omfattende EU-regulering er på vej fra 2024, og en bæredygtig forretningsmodel bliver en forudsætning for succes og fremtidssikring i mange virksomheder. Vær på forkant med ESG-reguleringen, og hvad den betyder for din virksomhed. Få styr på reglerne og de bæredygtighedsdagsordener, der kommer til at gøre sig gældende for din virksomhed. Kontakt Erhvervshus Hovedstaden, seniorforretningsudvikler Nicholas Mohr Krøyer på nmk@ehhs.dk
|
|
|
|
|
GRATIS EVENTS FRA ERHVERVSHUS HOVEDSTADEN
|
Erhvervshus Hovedstaden tilbyder løbende events, hvor brugbare værktøjer og konkrete eksempler er på dagsordenen. Det er gratis at deltage. I januar og februar 2024 kan du deltage i webinarer og workshops, hvor du kan
- Forberede din virksomhed til salg eller overdragelse
- Få sat skub i din eksport på nye markeder
- Blive skarp på markedsafsøgning
- Få viden om, hvordan du opbygger din bæredygtighedsrapportering
- Deltage i sparringsevent for life science virksomheder og få input fra et panel af eksperter
- Lære at sælge mere på LinkedIn
- Blive klogere på miljømærker
- Få hjælp til leverandørstyring og due diligence for bæredygtighed
- Få styr på din virksomheds CO2-aftryk
- Få styrket dit B2B salg
- Få hjælp til at søge om tilskud til en privat rådgiver, så du kan realisere dit næste digitale projekt.
Læs mere om de forskellige events og tilmeld dig her.
|
|
|
|
|
VIL DU I KONTAKT MED RUDERSDAL KOMMUNE?
|
Du er altid velkommen til at kontakte erhvervschef Bjørn Engsig, hvis du har brug for en indgang til kommunen eller sparring til at starte, drive og vækste din virksomhed. Skriv til Bjørn Engsig på ensi@rudersdal.dk eller ring på 7268 3138.
Rudersdal Kommune tilbyder gennem Erhvervshus Hovedstaden og andre erhvervspartnere gratis sparring, udviklingsforløb og adgang til nye netværk.
Tilmelding til Erhvervsnyt i Rudersdal
Hvis der er andre i din virksomhed, som kan have udbytte af at modtage nyhedsbrevet, kan det ske ved at klikke her. Brevet udkommer cirka en gang om måneden med nyheder og tilbud, som er relevante for erhvervsdrivende i kommunen.
Vi passer på dine data
Vi har kun registreret din e-mail. Denne oplysning bruger vi udelukkende, når vi skal sende nyhedsbrevene ud. Læs mere.
|
|
|
|
|
|